A piece of land is a bar of gold, 2025
Solo exhibition
Cantina, Aarhus, DK
Photos Mikkel Kaldal
DK: Udstillingen er inspireret af moderne vertikale landbrug og undersøger hvordan nutidens produktionsformer omformer og ændre vores forståelse af natur, landbrug og kultur. Installationen tager form som en fiktiv produktionsenhed i et syntetisk, vækstlysfarvet drømmelandskab, hvor forbrug og landbrugsnostalgi undersøges. Udstillingen er produceret på Statens Værksteder for Kunst og Design og er støttet af Aarhus Kommune, Statens Kunstfond og Horticoop A/S
ENG: The exhibition emerges from working in a vertical farm and explores how contemporary production reshapes understandings of nature, farming, and culture. The installation take shape as a fictional production unit within a synthetic, grow-light-coloured dreamscape, examining consumption, food practices, and farming nostalgia.
Nye forestillede landskaber
Af Marie Inge Malberg
A piece of land is a bar of gold, udstillingstekst
Et stykke land er aldrig blot et stykke land. Det er et billede, et løfte, et økonomisk potentiale og et kulturelt spejl. I udstillingen A piece of land is a bar of gold stiller Maiken Stæhr et billede for en ny landbrugsproduktion op, et slags moderne teknologisk bud på en ny produktionsæstetik og landskabsmaleri.
Landskabet i udvikling og til debat
Vi står overfor den største jordomlægning i flere hundrede år, der involverer 250.000 hektar landbrugsjord, som skal omlægges for at øge arealet til natur, skov og sikre et bedre vandmiljø. Udstillingens titel klinger derfor aktuelt i en tid, hvor arealanvendelse er til debat, og pladsen er træng. Selvom der ligger et enormt potentiale og løfte i titlen, fornemmer man samtidig ironien, for ikke alle stykker land og alt jord er lige meget værd.
Et stykke land kan ikke kun være guld værd i konkret monetær forstand, men også billedligt, for hvordan vi udnytter vores landskab, udgør en hjørnesten i vores nationale identitet. Det blev tydeligt ved Danmarks sidste omfattende arealomlægning fra 1700- til 1800-tallet, hvor landskabet blev omformet fra vild natur til landbrugsjord og tømmerproducerende skove. Denne udvikling blev billedskønt dokumenteret af de danske guldaldermalere, der illustrerede marker side om side med den vilde natur - billeder, der den dag i dag præger vores syn på, hvad den ideelle danske natur er.
Træd ind i det nye landskabsbillede
I A piece of land is a bar of gold træder du ind i et billede af landbruget. Du bliver ikke præsenteret for et harmonisk, sammenhængende billede, men fragmenterede delelementer. Marken, køleskabene, billederne og langbordet fremstår som dele i en stadig mere usynlig forsyningskæde, som opleves ikke blot fra én betragterposition som i guldaldermaleriet, men fra flere blikpunkter obstrueret af et tungt jerngitter. Omend udstillingen ikke viser et idylliseret billede af nutidens landbrugsproduktion, er det heller ikke et rent dokumentarisk. Der er genkendelighed i den plasticoverdækkede mark, det stærke vækstfremmende lys og haveredskaberne. Objekterne tilbyder et umiddelbart løfte om produktivitet, men er i deres bearbejdning transformeret til æstetiske objekter og fremstår som nostalgiske spøgelser.
Udstillingen er et bud på en ny produktions- og landbrugsæstetik, blottet for romantik men fyldt med fascination af overflader og modsætninger. Der ligger derfor ikke en vurdering eller dom over landbruget, men et ønske om at præsentere Stæhrs egne erfaringer som studerende ved Den Økologiske Landbrugsskole, operator ved et vertikalt landbrug og billedkunstner. Værkerne udstiller et potentiale for at få noget til at gro samt potentialet i bearbejdningen af og forståelsen for eksisterende landbrugspraksisser, traditionelle såvel som nye.
Forventningen om noget, der kan vokse
Midt i udstillingens kølige æstetik og teknologiske overflader ligger en spirende fornemmelse af liv. En forventning om, at noget kan gro, måske ikke konkret, men som en idé, et potentiale, en mulighed for forandring. I de plasticoverdækkede flader spores et løfte om produktion og vækst, men også en melankoli over det, der er tabt i effektivitetens navn.
Hvor guldaldermaleriet fastholdte landskabet som et sted for harmoni og dyrket skønhed, illustrerer Stæhr i stedet landskabet i en tilstand af overgang. Hendes værker opløser det stabile perspektiv og skildrer et nyt, fragmenteret landskab, hvor æstetik, natur, teknologi og produktion glider sammen i et nyt uroligt landskab. Noget vi kan mødes om omkring de dækkede borde, som en høst af nye indsigter, muligheder og fælles fortællinger.
Slow fade hard truth
Af Caroline Albertine Minor
A piece of land is a bar of gold, udstillingstekst
Hvis vi går ud fra, at du fik min besked, ved jeg ikke længere, hvordan jeg skal få dine ord til at give mening. Lad os ikke kalde dem løfter endnu.
Ord er, indtil videre, passende.
I nogle dage nu har jeg haft det her billede i hovedet af en mønt der drejer, drejer, drejer hurtigt rundt om sig selv på et bord – og en trang til forsigtigt at lægge min hånd oven på den og få den til at standse.
Jeg er her & jeg er virkelig – det burde ikke være så svært. Vil du gerne standses?
Standse op.
Hvis vi får ud fra at din bedstemor rent faktisk døde, er du måske bare optaget af dødens efterspil et sted i Atlanta. Blomster, telefonsamtaler og at huske alle nav- nene. Advokater, de små skuffelser, man må servere som små kager.
(en kanin, så en and, og derpå igen kaninen)
Måske græder du lige nu ganske stille ved hendes hospitalsseng. Eller kommer i tanker om noget ondt og morsomt, hun engang sagde og ler, lidt rustent, gennem tårer. Lyset er dæmpet og blåt.
Hvis vi går ud fra, hun ikke døde, løj du (and). Løgne kan tilgives. Alt kan tilgives, men ikke alt kan købes.
Er det ikke morsomt.
Vil du gerne standses?
Hvis vi går ud fra, at du ikke er død, er du i live, og hvis vi går ud fra, at du er i live, er du fuldt ud i stand til at svare mig. Hvis vi går ud fra, at du svarede mig ville jeg svare på dit svar med det samme. Jeg ville ikke straffe dig med min stilhed. Der er ingen fremtid i straf. Stilhed er ræveguld. Fremtiden handler først om fremmest om at svare, hjælpeløst, som tangenten på fingerens vægt:
En strålende, gylden tone.
En strålende gylden tone
stiger som en fugl.
En mønt, der drejer, drejer, og derpå – Alt er tilgivet.
(and med et pelset hvidt næb)
Hvis vi går ud fra, at vi talte sammen, ville vi aldrig holde op igen og vi ville give så mange løfter, gyldne som fugle, der fløj fra åben mund til åben mund, lande- de og hvilede sig en stund på tænderne.
Vi ville kun være stille, når vi kyssede og når vi holdt op med at kysse, ville vi begynde igen med det samme. For vores tunger er søde som moden frugt.
En mand jeg kendte, kæmpede mod drager som barn. Han havde ikke brug for legekammerater så længe han havde en baggrund, der var tilstrækkelig middel- alderlig. En skov eller en mark kunne fungere. En bæk: endnu bedre! Sammen- rullede bregner og fugtigt mos, snart kom dragerne vandrende.
Skællede og tunge eller lette som fugle, med vinger af ild og gevirer af krystal.
Hvis vi går ud fra, at du spurgte mig om jeg ville gifte mig med dig, ville jeg sige ja. Jeg ville tage dine hænder i mine hænder og sige det mange gange efter hinanden, som lagde jeg fundamentet til vores kommende hjem:
Jajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajaja Jajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajajaja
Et palads, faktisk. Det ville have mange etager, mange, mange værelser og en masse lys, for du er meget rig og lys er dyrt. Vi ville bære hver sin tunge nøgle (gylden) til hoveddøren i vores baglomme.
Men først festen selvfølgelig. Åh ja, festen. Alle ville være inviteret og når de trådte indenfor, ville hver gæst modtage en nøgle magen til den, vi går med i vo- res baglomme, bare mindre og forsølvet. Det her, ville jeg sige, idet jeg trykkede den ned i deres varme, fugtige håndflade – er nøglen til en fremtid uden straf.
Spiser du for at leve eller lever du for at spise? Velkommen til! Der ville blive serveret kanin, og and. Flere retter end gæster, flere gæster end stjerner og din tale ville bogstavelig talt slå mig omkuld.
Jeg ville nyde resten af aftenen fra frøperspektiv. Orme- og spire- og stenper- spektiv. Ligperspektiv. Genfødt.
Hvis vi går ud fra, at vi på et tidspunkt blev skilt, ville jeg også blive rig. Alene tanken får mine øjne til at føles mere kølige, lidt møntagtige.
Kæreste svømmende kanin, kære hoppende and. Alt kan tilgives. Vil du gerne standses?
Jeg tror måske, du foretrækker at blive ved med at dreje rundt, hvilket er helt cool. For resten har jeg stadig din T-shirt.
Det burde ikke være så svært.
Lysm (love you so much), 2025
Solo exhibition
Diana Exhibitions, Copenhagen, DK
Photos Rine Rodin
DK: Lysm (love you so much) arbejder med og undersøger sorgen efter brud i tætte relationer. Relationer til både mennesker og steder, som af forskellig årsag smuldrer og forsvinder. Her er minderne som et fængsel og sorgen som en forbandelse. Forfatter Caroline Albertine Minor havde til udstillingen skrevet en række digte som tager udgangspunkt i udstillingens værker.
ENG: The exhibition Lysm (love you so much) explores the grief following breakups in close relations. Relations to both people and places that, for various reasons, crumble and disappear. Writer Caroline Albertine Minor wrote a series of poems (in danish) for the exhibition, each inspired by and responding to the exhibited works.
